Ultra Marathon Bornholm

Ja en gang imellem skal man gøre nogle vanvittige ting – så hvorfor ikke melde sig til Ultramarathon på Bornholm. Et løb Bornholm rundt med en opmålt rute på 100 km. Idéen blev til allerede sidste år og sammen med min kammerat Jimmie Hernvig, begyndte vi at planlægge vores træning og strategi for selve løbet.

Løbet startede og sluttede i Nexø og man skulle løbe ”mod uret” rundt på øen. Det vil sige, at man ret hurtigt ramte alle de stejle stigninger, der var fra Nexø til Hammershus. Vi fandt hurtig ud af, at der ikke var ret mange at spørge om, hvordan man planlagde og gennemførte et 100 km løb, hvor man i øvrigt havde max. 13 timer til at gennemføre løbet. Vi læste en del litteratur om langdistanceløb og fik nogle gode råd af en Bornholmer Ingvor, der selv havde gennemført et 100 km løb. Pgl. havde vi mødt i Kina på muren til Great Wall Marathon. 

Kort sagt, skal der løbes en masse kilometer i benene og kroppen skal vænnes til at løbe i mange timer i træk – hastigheden er sekundær og faktisk skal man prøve at løbe ”langsomt”. En anden vigtig ting er indtagelse af væske og kulhydrater samt druesukker, salte mv. 

Løbet skulle løbes søndag d. 25. august, så der skulle løbes en masse kilometer i benene og på et tidspunkt var jeg oppe og løbe 20 km om dagen med en ugentlig hviledag. Ligeledes havde vi deltaget i nogle marathon og halvmarathon i løbet af året. 

Fredag d. 23. august tog Jimmie og undertegnede til Bornholm sammen med vores koner, der ville cykle med rundt og medbringe ekstra løbesko, tørt tøj, energidrik og godt humør – det kunne blive nødvendigt. 

Efter at have indlogeret os på Vandrehjemmet i Gudhjem, kørte vi om lørdagen løberuten igennem og samtidig blev vi guidet rundt til seværdighederne af Ingvar. Om aftenen fik vi en ordentlig skål pasta og et glas rødvin og masse af vand og derefter tidligt i seng. 

Næste morgen meget tidlig var vi oppe og kørte til Nexø, hvor løbet skulle starte kl. 0800. Der var tre forskellige løb, der skulle starte samtidig – 100 km. løbet med 30 løbere, et alm. Marathonløb og 4 x 25 km stafetløb. Alle løbere havde en farvekode på ryggen, så man kunne se, om det var en konkurrent eller en af løberne fra de andre grupper. 

Da det ville blive omkring 30 grader og skyfrit, var vores plan, at løbe 5 km til hver væskedepot og derefter gå og drikke/spise i 2½ min og derefter igen løbe 5 km osv.   

Løbet blev skudt i gang og i løbet af nogle få kilometer, fik vi justeret vores hastighed ned til, at vi brugte ca. 30 min. pr. 5 km inkl. tid til indtagelse af væske og banan mv. På denne måde løb vi et meget stabilt løb og omkring 30-35 km ude løb vi på nogle af dem, der løb et almindeligt marathonløb og da vi passerede 42,195 km sagde tiden 3 timer og 58 min. Vi var på daværende tidspunkt ved godt mod og havde stadig overskud til at løbe og tale sammen. 

Mellem 40 og 45 kilometer indhentede vi en konkurrent, der så meget lidende ud i varmen og ved 50 kilometer blev den næste indhentet og sat af, men på dette tidspunkt var vi selv ved at være mærket af løbet og varmen. Vi havde aldrig løbet så langt før og var kun halvvejs. Ved 55 kilometer blev næste konkurrent indhentet, men han hægtede sig på os og blev ved frem til 65 kilometer, hvor min løbepartner så trængte til at restituere sig, hvorfor jeg fortsatte løbeturen alene sammen med mine cyklende ledsagere. På dette tidspunkt havde løbslægen flere gange været forbi og ”kigget” en dybt i øjnene og sikret sig, at man ikke var ved at kollapse. På nuværende tidspunkt kunne jeg ”kun” overskue 5 km ad gangen og jeg begyndte nu at indhente nogle af deltagerne fra stafetholdene.

Fra 80 kilometer var der jo ikke ret langt hjem – kun en lille halvmaraton, men det føltes som en evighed og først, da jeg nåede 95 km begyndte jeg at kunne se en ende på det – dog føltes hver kilometer meget lang og jeg var helt sikker på, at Dansk Atletik Forbund havde målt forkert op – der var mindst det dobbelte i afstand – mente jeg. 

Jeg kom i mål på 10 timer og 32 minutter og fik en 5. plads i 100 km løbet. Ca. 10 løbere var udgået på grund af varmen. Min løbskammerat Jimmie var kommet stærkt igen og kom ind på en 6. plads. Den deltager, der havde hægtet sig på os ved 60 km, var nu ude på ruten, hvor han lå og kastede op bag en bil. Han fik dog senere kæmpet sig hjem til mål.  

Efter en god gang massage tog vi hjem til Bornholmeren Ingvor, hvor vi drak champagne og vin og derefter hjem til vandrehjemmet og på hovedet i seng. Den efterfølgende uge havde vi ingen søvnproblemer om aftenen og vores løbesko er henvist til et hjørne i kælderen, indtil vi bliver motiveret igen. – Måske til H. C. Andersens Maraton i Odense her til efteråret. 

Hvis man kan finde sammen 4 m/k kan man næste år melde sig til stafetløbet 4 x 25 km og få en flot oplevelse på Bornholm. Forplejning og humøret ved vandposterne er helt i top og hele løbsledelsen og hjælpere gør alt for at løberne har det godt. Man kan også melde sig til 100 km løbet….

Mvh.

Niels Gert Dehlendorff